TrygFonden

Angreb i den offentlige debat

Hvor hård er tonen i den offentlige debat egentlig?

Tonen på de sociale medier er et tilbagevendende tema, der særligt blomstrer op, når endnu en politiker, journalist eller x-faktordeltager meddeler, at de trækker sig fra debatten. Men hvor hård er tonen egentlig? Er den lige hård for alle? Og er den lige hård alle steder? Med millioner af kommentarer er det nærved umuligt at danne sig et samlet overblik over debattens tilstand; medmindre man er en kunstig intelligens.

Sammen med TrygFonden satte vi os for at udfordre dansk sprogteknologi og træne tre algoritmer til at genkende hhv. sproglige angreb, hadtale og sproglig anerkendelse i kommentarsporet på Facebook. Formålet var at løfte vidensniveauet i debatten om debatten. Det gik heldigvis over al forventning.

0

1

2

3

4

5

6

0

1

2

3

.

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

.

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Sådan gjorde vi

Ved hjælp af supervised og unsupervised machine learning har vi trænet tre kunstige intelligenser, der gør det muligt at analysere den samlede offentlige debat på danske mediers og politikeres Facebooksider over to år (63 mio. kommentarer).

Processen inkluderede indsamling af alle opslag og kommentarer på 199 politikeres og 477 pressenævnstilmeldte mediers Facebooksider, udarbejdelse af definitioner på henholdsvis angreb, hadtale og anerkendelse, manuel annotering af et træningsdatasæt på 70.000 kommentarer, anvendelse af sprogmodellen Ælæctra og træning af algoritmerne inklusive løbende tests og aktiv læring. Algoritmerne A&ttack, Ha&te, og Rec&nition endte med at blive de bedste inden for deres felt i Danmark.

I analysen af algoritmernes output har vi anvendt kvantitativ nøgleordsanalyse og kvalitativ netnografi til at blive klogere på de hårdeste og mest anerkendende fora og emner på dansk Facebook.

Det fandt vi ud af

Vores undersøgelse viser, at cirka 5 procent eller lidt mere end hver 20. kommentar kan klassificeres som et angreb, dvs. en stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytring. Knap en fjerdedel af angrebene kan betegnes som hadtale, fordi angrebet er baseret på et beskyttet karateristikum (f.eks. etnicitet, køn, religion mfl.). I den offentlige debat på Facebook er det de etniske minoriteter – især muslimer, der står for skud. Der er også en hel del angreb, der retter sig mod kvindekønnet og personer baseret på deres politiske overbevisninger.

De hårde kommentarer er svære at ryste af sig, og den hårde tone på Facebook gør, at mange danskere - især kvinder og minoriteter - afholder sig fra at deltage i debatten.

Det er vigtigt at have fokus på hadet. Men samtidig også vigtigt at huske, at der er langt mere anerkendelse end had på Facebook. 14 procent af kommentarerne på politiker- og mediesiderne indeholder sproglige anerkendelse.

Der er både flest angreb (8 pct.) og mest anerkendelse (24 pct.) at finde i politikernes kommentarspor, som tiltrækker de mest dedikerede tilhængere og modstandere. Politikerne på den yderste højrefløj har de højeste andele af angreb i deres kommentarspor. Hos medierne er det især fløjmedierne, der er værter for den hårdeste debat. Lokalmedierne er værter for de mest anerkendende debatter.