TrygFonden

Danmarks Digitale Medborgerhuse

Intro

I 1900-tallet kunne man ikke rejse gennem en dansk by uden at støde på byens medborgerhus. Husene udgjorde et unikt samlingssted i lokalområdet og dannede ramme om alt fra politiske møder og konfirmationer til strikkeklubber, bankospil, fester og folkeoplysning. I dag er der knap 1000 aktive medborgerhuse tilbage i Danmark. Eller hvad?

For hvad hvis danskernes medborgerhuse ikke kun kan findes til højre for kirken eller til venstre for skolen? Hvad hvis Danmarks nye medborgerhuse er digitale?

Sådan gjorde vi

Vi byggede en webscraper og indsamlede oplysninger om alle de danske Facebookgrupper med over 100 medlemmer, vi kunne finde. Vi indsamlede gruppernes navn, medlemstal, beskrivelse og regler. Herefter blev hver enkelt gruppe manuelt kategoriseret efter dens overordnede emne og funktion. Ud af de offentlige grupper tog vi en stikprøve af debatten på 1 mio. opslag og knap 4 mio. kommentarer.

Herefter analyserede vi emnerne og tonen i debatten ved hjælp af to sprogalgoritmer, som vi selv har bygget. Samtidig opdyrkede vi kvalitativt kendskab til grupperne gennem netnografisk feltarbejde og interviews med udvalgte forpersoner (administratorer og ordstyrere) i medborgerhusene.

+

0

1

2

3

4

5

.

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Det fandt vi ud af

Medborgerhusbevægelsen har fået en digital renæssance gennem Facebooks gruppeformat. Danskernes forsamles i mere end 5.000 digitale medborgerhuse med mere end 20 mio. medlemskaber. De digitale medborgerhuse er de eneste medlemsbaserede og borgerdrevne fora på sociale medier, der giver borgerne mulighed for selv at sætte dagsordenen og forvalte den offentlige debat.

Debatten i de borgerdrevne medborgerhuse foregår i en mindre hård tone end debatten i mediernes og politikernes kommentarspor. I grupperne mødes vi med udgangspunkt i noget, vi har til fælles, men dette ”noget” kan være et utal af emner: Lokalsamfundet, interesser, diagnoser, livsomstændigheder, faglighed eller politiske sympatier. I medborgerhusene fylder hverdagssnak mere end politik.

Men samfundets indretning og værdier spøger hele tiden i underteksten af hverdagens diskussioner. Selv ikke i de mest inkarnerede hæklegrupper, rollespilsgrupper og forældregrupper slipper man ikke udenom de samfundsrelevante diskussioner: Hvorfor er det f.eks. ilde set at lægge billeder op af hæklede vaginaer, når der rask væk deles billeder af hæklede penisser? Må rollespillere male sig sorte i ansigterne, når de spiller racen sortelevere? Og hvordan bliver det huslige arbejde og pensionen egentlig fordelt i de danske hjem?

De digitale medborgerhuse er ikke nødvendigvis geografisk forankrede, men som nedenstående kort viser, er medborgerhusene dog også stadig et lokalt fænomen, der dækker hele Danmark.

"Endt på bænken! Efter jeg har fået slidgidt er jeg blevet typen, der ofte har brug for en pause, når jeg går tur. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle ende der. Jeg lagde faktisk knap mærke til bænkene før i tiden. Men det skulle jeg måske have gjort. Jeg har aldrig før mødt så mange sjove, søde, finurlige mennesker, som efter jeg blev bænket. Så sæt dig på bænken og snak. Med en ensom, men en tænksom eller måske med mig."

Opslag i en bygruppe