Amnesty International Norge og FRI

Omtalen af queers på Twitter og Facebook

Intro

Terrorangrebet i Oslo, Norge d. 25. juni 2022 kom som et shock for store dele af befolkningen. Men for mange i queer-miljøet var det ikke en overraskelse. Mange kunne fortælle om et øget tryk på sociale medier. Men stemmer det?

Analyse & Tal fik til opgave at svare på dette. Gennem kvantitative og kvalitative analyser af Twitter og Facebook har vi undersøgt, hvordan den offentlige samtale om queers har ændret sig fra 2018 til 2022.

Mens digitale platforme får en stadig større tilstedeværelse, og verden generelt digitaliseres, bliver nettet både et vigtigt værktøj for samfundsengagement og en arena for kritiske ytringer. Det er et alvorligt demokratisk problem, hvis minoritetsgrupper i samfundet undlader at ytre sig i offentligheden i frygt for hets, nedsættende eller bebrejdende kommentarer om sin seksualitet eller kønsidentitet. I denne rapport tager vi udfordringen på os og belyser hvordan den offentlige debat rammer queer-personer i Norge i dag. Vi har både undersøgt hadtale og negative diskurser. Begge dele kan gøre, at det føles krævende at bruge sin stemme eller bare følge med i den offentlige samtale.

0

1

2

3

4

0

1

2

3

4

5

6

7

8

0

1

2

3

4

.

0

1

2

0

1

0

1

2

3

4

5

6

Sådan gjorde vi

For at undersøge udviklingen af omtalen queer-personer på sociale medier de sidste fem år har vi indsamlet og systematiseret hundredtusindvis af tweets og facebook-posts og -kommentarer.

For at få dybere indsigt i debatten på Twitter har vi læst og kodet omtrænt 10 procent af alle tweetsene, der indgår i undersøgelsen. Det vil sige cirka 9.000 tweets.

For at måle debatten på Facebook har vi brugt sprogalgoritmen Attack2, som er udviklet af Analyse & Tal. Den er trænet med mere end 100.000 facebook-kommentarer og kan genkende om en kommentar indeholder et sprogligt angreb eller ikke. Med sproglig angreb mener vi stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer.

Det fandt vi ud af

Med data fra de sidste fem år kan vi dokumentere en voldsom stigning i diskussion om queer-tematikken på Twitter. Det skyldes i stor grad en eksplosiv vækst i den såkaldte "transdebat". Samlet set steg antallet af tweets om queer-tematikken fra 6.457 til 44.620 i perioden. Antallet af tweets om transpersoner steg fra 1.485 til 23.465 - en stigning på næsten 16 gange så mange tweets.

Debatten om transpersoner på Twitter er meget polariseret, og kritiske ytringer udgør den største gruppe af ytringer. Undersøgelsen viser, at 47 procent af tweetsene om transpersoner er kritiske, mens 40 procent er støttende. Vi ser også, at andelen af kritiske ytringer i transdebatten stiger i perioden, mens andelen af støttende bemærkninger falder.

Pride omtales stadig mere kritisk på både Twitter og Facebook i perioden, mens andelen af opslag, som indeholder støtte til og positive ytringer om Pride, falder. En central diskurs i den stigende kritik er fremstillingen af Pride som en farlig og radikal ideologi, særligt rettet mod børn og unge. Denne diskurs er tydeligt til stede på både Twitter og Facebook.

Queer-tematikken, specielt når det kommer til Pride, genererer mere engagement på Facebook sammenlignet med andre temaer. Når de nationale, norske medier publiserer indlæg om Pride, forøges engagementet med 166 procent sammenlignet med andre temaer. Hejsning af Pride-flag på offentlige flagstænger er særligt kontroversielt og skaber debat og reaktioner i mediernes kommentarfelt både i 2021 og i 2022.