Overførstergården og Arbejde Adler

Efter ophold på hjemløseinstitutioner

Om undersøgelsen

Hjemløseinstitutionen (herberger) har ansvar for at udrede borgerens udfordringer og behov. Kommunen har ansvar for at imødekomme disse udfordringer og behov gennem støtte- og behandlingstilbud, såsom bostøtte, psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling. Det skal gøre borgeren i stand til at fastholde sin bolig og etablere en mere stabil tilværelse efter opholdet på hjemløseinstitutionen og således undgå at falde tilbage i hjemløshed.

Formålet med denne rapport er at undersøge, i hvilket omfang borgere modtager støtte og behandling efter ophold på en hjemløseinstitution, og hvorvidt de opnår en stabil tilværelse.

Sådan gjorde vi

Rapporten er baseret på registerdata over tidligere beboere på hjemløseinstitutioners bolig- og beskæftigelsessituation og deres kontakt med misbrugsbehandling, sundhedsvæsenet og politiet i perioden 2012-2016.

Det fandt vi ud af

Fraflytning fra et ophold på en hjemløseinstitution er ikke ensbetydende med en permanent boligløsning. Tæt på halvdelen flytter tre gange eller flere inden for de første tre år, og hver femte flytter fem gange eller flere. Til sammenligning flytter danskerne i aldersgruppen 18-65 år tilsammen ca. 2 mio. gange på tre år, hvilket svarer til, at lidt mere end halvdelen af befolkningen flytter én gang på tre år.

Borgere med længere ophold på en hjemløseinstitution har størst boligstabilitet. Borgere, der har haft et relativt kort ophold på hjemløseinstitutionen (1-3 måneder), flytter særligt meget i årene efter. Det stiller krav til hjemløseinstitutionerne og myndigheds-sagsbehandlerne om at igangsætte relevante indsatser allerede under opholdet på herberget, hvis det skal lykkes at hjælpe denne gruppe med at skabe mere stabile boligforhold.

Borgere med længerevarende ophold på hjemløseinstitutioner flytter derimod mindre efterfølgende. Det peger på, at relativt lang tid på hjemløseinstitutioner kan være en positiv faktor i forhold til at etablere stabile boligforhold på længere sigt. Det er også blandt dem, at flest kommer i egen bolig, som ser ud til at skabe mere stabilitet.

Under antagelse af, at fysisk og psykisk sygdom kræver behandling, så viser resultaterne, at borgerne i høj grad får somatisk behandling, men i mindre grad og efter længere ventetid kommer i psykiatrisk behandling. Omfanget af misbrugsbehandling svarer ikke til andelen, der har et misbrugsproblem, og særligt andelen i alkoholbehandling er meget lav.

Undersøgelsen viser også, at ophold på hjemløseinstitutioner er forbundet med mere kontakt med sygehusvæsen og misbrugsbehandling for borgerne. Andelen af borgere, der er i psykiatrisk behandling, somatisk behandling og alkoholbehandling, stiger under opholdet, og det samme gør antallet af borgere, der påbegynder stofmisbrugsbehandling. Efter borgerne udskrives fra hjemløseinstitutionen, falder deres kontakt med de forskellige former for behandling med undtagelse af andelen i stofmisbrugsbehandling, hvor antallet af påbegyndte behandlingsforløb dog falder.